El truck / Elektrisk trehjulet gaffeltruck med baghjulstræk
Baghjulstræk, kompakt konstruktion, stærke ydelsesdata og ergonomisk optimale arbejdsbetingelser. Det er de stærke sider ved de 3-hjulede eldrevne trucks EFG 110k/110–115 fra Jungheinrich. Fordelene er bl.a. Stor behændighed og hurtig manøvrering i lastbiler, containere og jernbanevogne samt et ydelsesfremmende ”cockpit” til føreren.
Trucken er bl.a. udstyret med en lav indstigningshøjde på kun 520 mm. Føreren stiger let og sikkert op på førerpladsmodulet. Den justerbare ratstamme og det tredobbelt justerbare komfortsæde giver mulighed for individuel tilpasning til førere i forskellig størrelse.
Det forhøjede komforttag giver med sine 2.090 mm god friplads over hovedet (”containertag” med en højde på 1.970 mm som tilvalg). Det frie udsyn hele vejen rundt giver sikkerhed og de hydrauliske betjeningshåndtag med soloPILOTen (hæve/sænke, skift af kørselsretning og horn i et betjeningshåndtag), der er placeret til højre for førersædet, ligger optimalt i hånden. Komfortdisplayet er placeret i førerens synsretning hen mod gaflerne. Displayet giver i form af klar tekst oplysninger om driftstimer samt batteriladning (inklusive løftfrakobling) og gemmer samtlige servicerelevante data.
Med minimale styre-/servokræfter og ved hjælp af køre-/bremsepedal, der er placeret som i en almindelig personbil, kan kraften fra vekselstrømsmotoren, der er kapslet iht. IP 54, med legende lethed omsættes til en dynamisk og jævn acceleration. Til brug både indendørs og udendørs.