El stabler / Elektrisk stabler for gående fører
Jungheinrich EJC 112z er en højtløftende stabler i serie 1 med extra initialløft for højere frihøjde til gulvet og større fleksibilitet i indsats. Den anvendes overalt, hvor last op til 1,2 t skal ind- og udstables i højder op til 4.700 mm eller last med en vægt op til 2,0 t skal transporteres. Med de kompakte mål og den korte arbejdsgangbredde er EJC særligt let og sikker at manøvrere, selv i snævre områder.
Med tillægsløftet som anden løftemekanisme kan hjularmene i løsnet tilstand løftes af gaflerne. Dermed klarer EJC 112z ubesværet ujævnheder i gulvet, ramper, tærskler. Initial- og mastløft arbejder uafhængigt af hinanden. Dette muliggør dobbeltstabling af to paller samtidigt (tilvalg).
Brugerne er også glade for det præcise løft og den skånsomme sænkning af lasten ved hjælp af den standardmonterede proportionalhydraulik. Den regulerede løftemotor og de praktiske knapper på styrestangshåndtaget sikrer dermed håndtering af følsom last.
Den nødvendige energi henter EJC 112z enten fra konventionelle batterier med kapaciteter på op til 300 Ah eller som tilvalg fra et litium-ion-batteri med 110 Ah. En integreret lader, der er beskyttet mod fugt og støv (tilvalg) sikrer let opladning af batteriet i alle 230-V-stikkontakter. Især for litium-ion-batterier med mulighed for lyn- og mellemopladning er dette en fordel.
Med tillægsløft og kompakt konstruktion giver Jungheinrich EJC 112z de bedste forudsætninger for hurtig og effektiv lasthåndtering.