El stabler / Elektrisk stabler for gående fører
Jungheinrich stableren EJC B12/B14/B16/B20 med styrestang er især konstrueret til fleksibel håndtering af speciel last. Med de brede hjularme og smedejernsgaflerne, der kan sænkes helt ned til gulvet, kører den ind under lastenheden ved optag af last. Derved kan europaller optages på tværs eller der kan optages lukkede paller - som på en fritbærende gaffeltruck.
Den elektronisk styrede, kraftige løftemotor giver glidende og støjsvagt løft og sænkning af lasten. Derved opnås der løftehøjder på op til 5.350 mm (EJC B14). Uanset om det handler om stødfri afsætning, hurtigt løft/sænkning eller præcis kørsel til en reolposition, har føreren altid styr på tingene.
Hjularmene fås i forskellige udgaver og kan dermed tilpasses forskellige last- og pallestørrelser. 4 punkts-understøttelsen og de brede hjularme af massivt stål giver stor stabilitet og høj restløfteevne.
Den lavt fastgjorte, lange styrestang sørger for, at føreren har stor sikkerhedsafstand til stableren. Hvis pladsen bliver trang, trykker føreren bare på sneglefarts-kontakten, og så kan EJC B også arbejde med styrestangen i lodret position. Styrestangen er anbragt i siden, og det giver frit udsyn til lasten. En elektrisk styrestang (tilvalg til EJC B14/B16/B20) kræver et minimum af kraftanvendelse, og man kan dermed arbejde uden at blive træt, især ved kørsel med styrestangen i lodret position.
Den integrerede lader (tilvalg) giver komfortabel og sikker opladning i almindelige 230-V-stikkontakter. Desuden kan EJC B12/B14/B16 med innovativt litium-ion-batteri udstyres med op til 360 Ah. Evnen til hurtig- og mellemladning giver en fleksibel brug selv i flerholdsskift.
Længere levetid og ingen vedligeholdelse reducerer yderligere omkostninger.